Vi ses om en uge!
Så vil jeg drage afsted til Roskilde Festival! Hav en god uge alle sammen - vi ses om en uge! :)

2 Kommentarer
Skrevet kl. 11.17 - 28.06.2009 af Mathilde
Jeg bliver ruineret!
Jeg har lige siddet og kigget på, hvordan jeg kommer til Roskilde Festival i morgen. Jeg skal med toget fra Valby station til Roskilde station. Den togtur tager ifølge Rejseplanen 18 minutter, og hvor mange zoner tror I det er? 7 zoner!!! Det er freaking 73,50 kroner!!! Og oven i det koster en 3-minutters togtur fra Roskilde st. til Festivalplads-stationen 20 kroner!!!

Er jeg den eneste, der synes, der er noget galt med priserne for offentlig transport?

1 Kommentarer
Skrevet kl. 23.51 - 27.06.2009 af Mathilde
Stress, stress, stress..
I må undskylde, at jeg ikke har blogget så meget på det sidste. Denne her uge har stort set kun stået på arbejde og forberedelse til Roskilde Festival. Nu tror jeg også, at jeg er nogenlunde ved at være der - bortset fra at jeg liiiige mangler at pakke. Mindre detalje. Planen var egentlig, at jeg skulle have gået i gang i går aftes, men der var mange andre ting (The Sims, Facebook...), der virkede meget mere interessante. Denne her blog er muligvis også mest bare for at udskyde pakningen lidt. Men pakker man ikke også bedst i sidste øjeblik? (Bare sig ja, det beroliger mig lidt.)

Hvorfor er jeg også SÅ dårlig til at pakke?! Jeg har lavet en liste over de ting, jeg skal have med.. Og den fylder 2 A4-sider! Og her snakker vi altså en uges forholdsvist primitiv campingferie! Jeg vil bare ikke mangle noget (selvom der helt sikkert er noget jeg har glemt), og man ved jo aldrig med vejret..

Jeg er også lige nødt til at nævne Michael Jackson. Det er da for mærkeligt?! Jeg har lidt samme følelse, som hvis en man rigtigt kender dør. Altså ikke på sådan en tæt familiemedlems-agtig måde, men bare som om at han var en lille del af mig. Forstår I hvad jeg mener? Anyway.. Jeg har bare lidt svært ved at indse, at det er sandt. For let's face it, hvis nogen kunne genopstå fra de døde, så ville det da helt klart være Michael Jackson (så måske skulle de omskrive Bibelen? Ej, nu må jeg hellere passe på, så jeg ikke fornærmer nogen). Men desværre er det jo (nok) sandt, så R.I.P. MJ!

Nå, nu kan jeg vist ikke udskyde den længere.. Jeg skal nok prøve at få blogget, inden jeg tager afsted i morgen formiddag - men ellers må I have det rigtig godt og ikke glemme mig :)

0 Kommentarer
Skrevet kl. 12.54 - 27.06.2009 af Mathilde
Gå væk, ferie!
Jeg er nok den eneste i verden, der lige nu ønsker, at min ferie i næste uge blev udskudt (det passer ikke, der er nok en anden, der har det lidt på samme måde). Jeg skal på Roskilde Festival, men jeg kan virkelig ikke overskue det! Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig, men der er bare så mange små detaljer (som fx at vi ikke har nogen lejr:P), der ikke er faldet på plads endnu. Jeg kunne godt lige bruge lidt ekstra tid! Jeg tror dog, at jeg har fået styr på mine indkøb (vådservietter og andre nødvendigheder), så det hjælper lidt på det..

I dag i vuggestuen var der en forælder, der spurgte, om jeg havde lyst til at babysitte for dem en gang i mellem. Er sådan noget en god idé? Umiddelbart vil jeg rigtig gerne, for det er et af mine yndlingsbørn (ja, jeg har yndlingsbørn :P), og familien virker rigtig sød. Men jeg tænker bare, at hvis nu det af en eller anden grund ikke fungerer, så bliver det vildt akavet når vi mødes i vuggestuen. Til gengæld ville det være en god kontakt at have, når jeg (forhåbentligt) kommer i gang med studie til januar og (desværre) stopper i vuggestuen. Jeg har også tænkt på, om der er regler om sådan noget? Altså om man må bruge personalet som barnepiger? Jeg må lige snakke med mine kolleger om det i morgen.. Hvad synes I?

4 Kommentarer
Skrevet kl. 19.53 - 23.06.2009 af Mathilde
En lille skræmmehistorie..
Jeg har jo været sammen med min veninde Nana her i weekenden, og der fortalte hun mig noget, som jeg synes er ret skræmmende:

Hendes stedbror var i sidste uge lige pludselig blevet meget dårlig, og han kom på hospitalet. Der fandt de ud af, at han havde problemer med hjertet og skulle have to nye hjerteklapper. Og ved I hvad det skyldtes? Hans visdomstænder! Er det ikke vildt? Han har tidligere taget en masse stoffer og haft rigtig dårlig mundhygiejne, fordi han altid var så langt væk på alt muligt, at han simpelthen ikke tænkte over det. Så han har måske børstet tænder to gange om ugen - er det ikke ulækkert? Men nu har han vist også lært sin lektie.. Han er i øvrigt blevet opereret og har det godt under omstændighederne.

Det minder mig om, da jeg var lille, og min far blev alvorligt syg med nyrerne. De holdt begge to op med at virke, og han fik en transplantation. Der fandt lægerne ud af, at det skyldtes en halsbetændelse, han havde haft to år forinden - og som han slet ikke var klar over, han overhovedet havde haft!

Er jeg den eneste, der får lyst til at børste tænder konstant og liiiige blive tjekket en ekstra gang hos lægen? (Og så bliver jeg lidt nervøs, da jeg mistænker at jeg har en halsbetændelse på vej..)

2 Kommentarer
Skrevet kl. 07.20 - 22.06.2009 af Mathilde
Content Management Powered by CuteNews