Jeg blev født den 3. august 1988 på Herlev Hospital - en uge for sent, da jeg lå den forkerte vej. Det første, min mor sagde, da jeg var blevet født, var "Åhh, min lille Mathias", for hun var overbevist om, at hun skulle have en dreng. Der måtte jeg skuffe hende, og jeg blev i stedet kaldt Mathilde. Et navn jeg i øvrigt er meget utilfreds med. Men ikke så utilfreds at jeg har tænkt mig at ændre det.
På det tidspunt boede min mor og far (og mine to ældre halvsøskende, der var der en gang i mellem) i Brønshøj, men da jeg var et år gammel, flyttede min mor fra min far. Jeg har altid officielt boet hos min mor, men været lige så meget hos min far. Dengang var det nemt, da de kun boede cirka et kvarter fra hinanden. Sådan skulle det ikke blive ved, for da jeg var 6 år, flyttede min mor til Amager på grund af jobskifte. Der startede jeg i børnehaveklasse på Sønderbro Skole, men det er meget begrænset, hvor mange minder jeg har derfra. Et år senere fik vi nemlig en større lejlighed, og jeg skiftede til Sundbyøster Skole. Der var jeg meget glad for at gå; jeg havde mange venner og klarede mig godt i skolen. Især sprogfagene passede mig godt, da jeg altid har haft nemt ved grammatik.
Men heller ikke der skulle vi blive boende. Da jeg var 12 år, mødte min mor en mand, der hed Henning. Hun blev hurtigt gravid, og de besluttede sig for at flytte sammen i hans hus i Ballerup. Det var jeg meget ked af, da jeg var (og stadig er) meget glad for Amager. Men jeg havde jo ikke så meget at skulle have sagt, så vi flyttede til Ballerup. Der begyndte jeg i 7. klasse på Parkskolen, og kort tid efter blev min lillebror, Jonathan, født. Jeg har altid gerne villet være storesøster, så han og jeg har et meget tæt forhold på trods af den store aldersforskel. Som han selv siger: "Er det ikke dejligt at have en lillebror, som man elsker over alt på jorden?".
Aaaanyway. Idyllen i Ballerup brast hurtigt, da Henning og jeg slet ikke kunne holde hinanden ud. Det tærrede meget på mit forhold til min mor, for jeg følte, at hun valgte ham frem for mig. Efter et halvt års tid gik deres forhold dog også i stykker, men vi kunne ikke få en anden lejlighed, så det var et helvede at bo der. Henning kørte psykisk terror mod min mor og mig, og samtidig var vores forhold stadig skrøbeligt. Endnu et halvt år efter fik vi dog endelig en ny lejlighed, og for en gangs skyld behøvede jeg ikke at skifte skole, da den ikke lå så langt væk.
Nu skulle man tro, at det hele blev godt igen, men nej. vi nåede knap nok at have boet i den nye lejlighed i en måned, før min mor fik en ny kæreste, som i øvrigt var forfærdelig. Det var det sidste, jeg havde brug for, nu hvor vi endelig var kommet væk fra Henning. Derfor blev min mor og jeg endnu mere uvenner, og det var kun på grund af min lillebror, at jeg blev boende. Derfor har jeg altid været glad for, at mine forældre har været skilt, for hvis det blev for meget, kunne jeg bare tage hjem til min far. Det hjalp også meget, at jeg i den periode mødte mine to bedste veninder: Nana, som jeg gik i klasse med, og Stina, som jeg mødte over nettet. Det gjorde, at jeg ikke hele tiden fokuserede på mit dårlige forhold til min mor, så det er jeg meget glad for.
Lidt efter afsluttede jeg 9. klasse og skulle begynde på gymnasiet. Selvom jeg aldrig har vidst, hvad jeg ville være, har jeg altid vidst, at jeg skulle gå i gymnasiet (sproglig linie). Jeg var til åbent hus på Vestre Borgerdyd, og syntes det lød rigtig godt, så jeg søgte ind. Det viste sig så, at jeg var mere eller mindre den eneste på hele min årgang, der selv havde valgt den skole, så jeg fik en lidt besværlig start. Alle de andre brokkede sig over skolen, og at de bare var blevet "smidt" derhen, og den snak kunne jeg jo ikke rigtigt være med i. Samtidig var jeg nok heller ikke den mest udadvendte person, hvilket jeg tror, skyldes de mange flytninger og skoleskift. Derfor fik jeg ikke nogle tætte venner på gymnasiet, hvilket jeg godt kan fortryde lidt den dag i dag. Det hjalp dog, da jeg fik musik på A-niveau og med årene blev mere og mere åben. 3.g var klart mit favoritår, da Stina begyndte på skolen, og jeg mødte Stefan, som jeg blev kærester med den 26. august 2006. Vi er stadig kærester, men jeg har ikke tænkt mig at skrive side op og side ned om, hvor meget jeg elsker ham, så lad os lade det ligge. Man kan vel sige, at det var det år, jeg begyndte at "finde mig selv". Jeg havde endelig nogen i min hverdag, som jeg følte mig tryg ved, og så fik jeg overskud til også at lukke andre lidt mere ind.

Efter gymnasiet begyndte jeg at arbejde fuld tid i BR-Legetøj, hvor jeg startede som ungarbejder i 2.g. Et par måneder senere flyttede jeg permanent ud til min far. Min mor forlangte, at jeg skulle betale 4000 kroner om måneden for at bo hos hende (hver anden uge!!!), og det syntes jeg var for meget. Hos min far kunne jeg bo gratis, så beslutningen var nem. Jeg besøger dog min mor og lillebror mindst en gang om ugen, og det har faktisk gavnet mit forhold til min mor rigtig meget, at vi ikke ser hinanden hver dag.

I starten af 2009 har jeg skiftet fuldtidsjobbet i BR ud med en 30-timers stilling som pædagogmedhjælper i et børnehus på Frederiksberg. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad jeg vil med hensyn til uddannelse. Jeg brænder for musikken, men har indset at jeg hverken har talentet eller selvdisciplinen til, at det nogensinde bliver til noget. I stedet overvejer jeg noget webdesign, men intet er sikkert endnu.

Hvis du har læst det her, så tak og godt klaret! Nu kender du mig lidt bedre.